, ,

3 grunde til Oculus opkøb af danske The Eye Tribe

Værdien af eye tracking

Det er måske ikke helt åbentlyst hvad Virtual Reality og Augmented Reality har med ‘Eye-tracking’ (The Eye Tribe) at gøre – men der er en god grund til at Oculus (ejet af Facebook) i slut Dec 2016 købte the Eye Tribe.

Eye tracking er nemlig spået til at være den del af næste generation af VR headset. Der er 3 gode grunde til det:

Foviated Rendering: Eye tracking er så teknologisk fremme at computeren ved, hvor du kigger før du selv ved det. Derfor kan den beslutte ikke at lave hele billedet flot og skarpt, men blot sørge for skarphed netop der hvor du kigger. Så hvis du forestiller dig at du befinder dig i et spil, hvor du står i et rum og ser et bord med nogle frugter på; hvis du så kigger på frugterne vil de ting du ikke fokusere på blive uskarpe – men fordi du kigger på frugterne lægger du ikke mærke til det. Så snart du kigger på gulvet bliver gulvet skarpt og frugterne uskarpe. Vi har prøvet det og det virker. Rygtet er at man kan spare mellem 40-80% af Computerkraften ved denne teknologi, hvilket altså gør at computeren kan arbejde på andre ting eller at din smartphone kan køre de spil som idag kræver en gamer-computer.

Ansigtsudtryk. Som du kan læse om i vores tidligere artikel om Oculus Rooms så har Facebook stort fokus på at lave et socialt Virtual Reality netværk. For at kunne være social i Virtual Reality er det vigtigt at kunne aflæse ansigtsudtryk. Se en forklaring i videoen.

Hand-Eye Coordination: Hvis der er en skål med slik i et VR computerspil så er det stort set umuligt for spilleren at vælge det stykke du har udset dig. For at vælge eller forsøge at gribe ting (et stykke slik) holder man typisk controleren hen mod det man vil vælge og klikker, hvorved objektet hopper op i ens hånd. Det fungere rigtigt fint så længe der ikke er mange objekter tæt på hinanden. At vælge en blå M&M fra en skål med en pose M&M-blanding ville ikke være hurtigt med controlleren. Men med eyetracking bliver det muligt, fordi Computeren kan se hvilket stykke du kigger på.

Hvis du gerne vil vide mere om the Eye Tribe og Eyetracking så du med fordel se denne video hvori Anders Bo Pedersen holder oplæg om emnet til CopenX.

Hvad fremtiden fra Oculus og The Eye Tribe byder på må vi have til gode. Der går desværre nok mange måneder endnu. Dog byder headsettet Fove også på head tracking. Det kan du læse mere om på Fove’s hjemmeside.

This post was created with our nice and easy submission form. Create your post!

Invita køkkener – nu med virtual reality

3 grunde til Oculus opkøb af danske The Eye Tribe