,

Styr VR med tankens kraft

Et nyt aspekt af VR-teknologien er på vej.

Startup-firmaet Neurable, der arbejder med hjerne-til-computer grænseflader, har netop annonceret, at de er på vej med teknologi, der gør dig i stand til at styre oplevelser i VR med tankens kraft.

Og mens det lyder temmelig Science-fiction-agtigt, så har hjerne-kontrol-teknologien faktisk eksisteret i et stykke tid – det er bare første gang den bruges til VR.

Neurables prototype Headset sat sammen med en HTC Vive. Foto: Neurable.

Neurable fremviste til den amerikanske tech-konference SIGGRAPH en version af deres teknologi, der var stykket sammen med en HTC Vive og som gav publikum mulighed for at styre et spil med hjernen.

Spillet var ret simpelt, men giver en ide om hvad der kan udrettes med hjerne-kontrol i fremtiden. Neurable arbejder lige nu på at gøre deres headset mindre og med et mere strømlinet design og forventer at begynde at teste det i VR-arkadehaller i 2018.

Får hjerne-kontrol-interfacet succes, kan det pege på en fremtid, hvor vi ikke nødvendigvis skal bruge controllere til at styre interaktionerne i Virtual Reality.

En fremtid uden controllere. Foto: Neurable.

Første hands-on med Microsofts nye “Mixed Reality”-headset

Styr VR med tankens kraft